Om C4 Vokalensemble

Christian IV’s Vokalensemble er opkaldt efter Danmarks mest berygtede konge. En rigtig renæssancefyrste der omgav sig med pragt og vælde igennem imponerede bygningsværker, malerkunst og ikke mindst; den fineste musik dagens samfund kunne præstere.

Christian IV’s Vokalensemble blev i sin første udgave dannet af dirigent og cembalist Ruben Munk i 2005, og har med Christian IV’s Barokensemble opført mange af de store kirkemusikalske værker af Bach og Händel. I 2013 tog ensemblet en ny form og har siden besået af en stamme på 8 professionelle sangere fra Danmark, Norge og Sverige, der har som ambition at dyrke korsang på et internationalt niveau. Repertoiret er hovedsageligt a cappella-repertoiret fra renæssancen (1425-1625), men også nyere musik har ensemblets interesse.

Siden ensemblet i 2013 blev professionelt har det optrådt med kirkekoncerter overalt i Danmark, været på koncertturné til Baltikum, og gæstet flere musikfestivaler som Bornholms Musikfestival, Næstved Early Music Festival og Shakespearefestivalen på Kronborg Slot.

​Dirigent

Ruben Munk (1980) afsluttede i første omgang sine orgelstudier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med diplomeksamen i 2005. Efter studieophold i Paris, hvor han samtidig var organist i Den Danske Kirke, fortsatte han med cembalostudier hos Lars Ulrik Mortensen og Christine Schornsheim (D), i konservatoriets afdeling for tidlig musik. Han debuterede fra Det Kongelige Musikkonservatoriums solistklasse på orgel november 2011.

Han har en omfattende koncertvirksomhed både som orgelsolist, og i sær som cembalist og ensembleleder, ved siden af sit virke som organist ved Gentofte Kirke. Som dirigent har han med sit ensemble Christian IV Barokensemble & Kor, stået i spidsen for en række opførelser af større kirkemusikalske værker. Han er desuden wn af de tre hovedarrangører, bag den årligt tilbagevende festival Gentofte Barokdage. Modtager af Robert Roussels Mindelagt og Léonie Sonnings Legat 2011.

Ensemblets faste sangere

Sopran

  • Hilde Gjermundsen
  • Ranveig Helen Lægreid

Alt

  • Nana Bugge Rasmussen
  • Mari Askvik

Tenor

  • Jonathan Kroner Ingvald
  • Erlend Tyrmi

Bas

  • Johan Bogren
  • Mikkel Tuxen​